På Pers vej fejrer naboerne Sankt Hans sammen
På Naboven Pers vej i Gentofte har naboerne skabt en tilbagevendende og meget hyggelig tradition med at markere Sankt Hans-aften sammen.
- Planlægning
- 2 timer
- Aktivitet
- 5 timer
- Antal planlæggere
- 4-5 naboer
- Antal deltagere
- 10-100 naboer
På vejen i Gentofte starter Skt. Hans Aften altid med en fælles middag på vejen, hvor alle medbringer deres egen mad til en fællesgrill, og efter nogle hyggelige timer går de i fælles flok ned og ser bålet ved den lokale sø.
Vejen bliver spærret af i begge ende i løbet af aftenen, så naboerne kan sidde i fred og ro og nyde hinandens selskab.
Naboerne har ovenikøbet designet deres eget banner, så de kan finde hinanden i mængden nede ved søen.
Sådan gør de hos Per:
- Et par naboer skriver en invitation hvert år, når Skt. Hans nærmer sig. Invitationen bliver hængt op på vejen samt delt i den lokale Facebookgruppe.
- På invitationen er der en tydelig opfordring om at melde sig, hvis nogle har lyst til at medbringe en kage på dagen, eller hvis de vil hjælpe med at spærre vejen af.
- På dagen er der ikke meget, der skal gøres, eftersom naboerne selv medbringer stole at sidde på og deres egen mad. Det gør det nemt og overskueligt for alle.
.
Læs også om disse aktiviteter
Kom godt i gang med aktive nabofællesskaber
Alle aktiviteter består af en række små opgaver. Tilsammen kan opgaverne være meget for én enkelt person, men fordeles opgaverne ud på flere hænder, kan I sammen løfte i flok. Mange sætter ofte pris på at få en opgave tildelt. Det viser, du har tillid til personen, og de får et større ejerskab over aktiviteten. Og det giver følelsen af at bidrage til fællesskabet.
Saml naboerne til vejfest
Vejfester er fantastiske for naboskabet. De kræver lidt ekstra at planlægge og afholde, men det kommer tifold tilbage i sammenhold og kendskab til hinanden efterfølgende. Hvis I ikke allerede holder en vejfest i nabolaget, kan det være, du og naboerne skal starte en ny tradition.
Mød naboerne til bål, kaffe og skumfiduser
Har der været indbrud i nabolaget, handler det om at komme ud af husene og skabe liv på vejene, så tyvene ikke kommer igen. Har I grønne fællesarealer, er det rigtig hyggeligt for store og små at samles om bål med kaffe og skumfiduser.