Kom godt i gang med aktive nabofællesskaber
Alle aktiviteter består af en række små opgaver. Tilsammen kan opgaverne være meget for én enkelt person, men fordeles opgaverne ud på flere hænder, kan I sammen løfte i flok. Mange sætter ofte pris på at få en opgave tildelt. Det viser, du har tillid til personen, og de får et større ejerskab over aktiviteten. Og det giver følelsen af at bidrage til fællesskabet.
Sådan gør du
- Spørg ind til dine naboers interesser og ønsker for nabolaget, og del dine egne.
- Find de naboer, du kender lidt til og spørg, om de vil være med til at arrangere en aktivitet. Fællesskabet er stærkest, når man er flere om opgaverne.
- Hvad findes allerede i nabolaget, som kan hjælpe jer på vej? For eksempel grundejerforeningen, vejlauget eller lignende. Er der motionsklubber eller andet, der kan være med til at samle og skabe liv?
- Læg en plan for aktiviteten med tidspunkt, sted, invitation og kommunikationssteder.
- Undersøg eventuelt, om der er nogle lokale foreninger eller butikker, som I kan samarbejde med.
Gode råd
- Vælg en aktivitet, du selv har lyst til.
- Find et par naboer, som vil være med.
- Inviter gerne personligt - det øger chancen for deltagelse.
- Hav tålmodighed - tilbagevendende aktiviteter vokser med tiden.
Sådan kommer du godt fra start
- Tag fat i en eller to personer, som du kender en smule bedre i dit nabolag, og som gerne vil være med til at starte en aktivitet. Hvis du kan få én anden med på din idé til en aktivitet, så kan I måske få endnu flere naboer med.
- Tag en kop kaffe eller gå en tur, imens I taler om jeres idé.
Herunder er nogle spørgsmål, som I kan snakke om:
1. Hvad går aktiviteten ud på?
2. Hvor skal aktiviteten foregå?
3. Hvornår, hvor længe og hvor ofte skal aktiviteten foregå?
4. Hvad vil I hver især gerne bidrage med til aktiviteten?
5. Kunne I forestille jer nogen i nabolaget, som vil være med til planlægningen og afholdelsen af aktiviteten?
6. Hvilke opgaver kræver aktiviteten?
7. Hvilke andre spørgsmål skal I have svar på, før I kan gå i gang?
Beskeder om naboskab
Det kan du skrive i appenLæs også om disse aktiviteter
Magien ligger i hej
Det er nemt nok at passe sig selv. Det kræver lidt mere at passe på fællesskabet.
Svend Erik inviterer naboer til 'Mandagsklub'
Gennem Nabohjælp har du flere muligheder for at kunne samle dit nabolag. Svend Erik har startet en Mandagsklub, hvor de lokale nabohjælpere mødes til en hyggelig snak, hvor indbrudsforebyggelse blandt andet er på dagsordenen.
Saml naboerne til kridt og kaffe på gaden
Når vejret er godt, er det dejligt at mødes udenfor på tværs af generationer. Find kridt frem, og invitér til et par timer med snak og hygge på vejen, hvor I kan lære hinanden lidt bedre at kende. Det er også en oplagt aktivitet, hvis der har været indbrud i nabolaget, hvor det gælder om at skabe liv og synlighed på vejene.