Gode naborelationer
Den nok vigtigste opgave som Naboven og det solide fundament under effektiv Nabohjælp er, at naboerne lærer hinanden at kende.
Vi vil generelt gerne mere naboskab
- 30 % kunne godt tænke sig at have mere kontakt med sine naboer
- 40 % har ikke selv taget kontakt, fordi de bare ikke lige får det gjort
- 20 % har ikke tage kontakt, fordi de synes, det er grænseoverskridende
Kilde: Evaluering af Nabohjælp, 2021
Kære Naboven
Jeg har samlet lidt idéer til, hvordan du kan arbejde for, at naboerne lærer hinanden bedre at kende.
Det gode er, at naboerne faktisk gerne vil
Der mangler ofte bare én, som sætter skub i det. Det kan være en stor opgave at tage på sig alene. Men også en givende opgave, som bliver sjovere, hvis du tager nogle naboer under armen, mens I gør det.
Jeg håber, du har mod på at gå til makronerne.

Gør altid alting sammen med andre
Den bedste kilde til gode naborelationer er at gøre noget sammen.
Derfor har vi samlet en smuk buket af opskrifter på aktiviteter, du kan planlægge med naboerne. Bare som inspiration.
Mange sætter pris på at have en rolle
Det giver ejerskab og en rar følelse af at bidrage. Og så undgår du fælden: At naboerne læner sig tilbage, og den hænger på dig. Få guiden til at få naboerne med
Start samtalen med en nabo, du ikke kender
- Hvornår flyttede du til nabolaget?
- Hvordan var her, da du flyttede ind?
- Hvor mange af vores fælles naboer kender du?
- Kender du til nogle gode traditioner i nabolaget?
- Er du med i Nabohjælp?
Hør Anes gode råd til, hvordan du tager hul på arbejdet frem mod et aktivt nabofællesskab
Ane kommer fra DemocracyX, hvor hun arbejder med at inspirere andre til fælles aktiviteter.
Hør Tine fra Nabohjælps gode råd til at starte en samtale
Gør som Svend Erik
Han samler naboerne i en mandagsklub, hvor naboerne bare kan dukke op. Eller gør som Helle, der inviterede til indbrudskaffe.
FÅ OPSKRIFTERNE PÅ NABOARRANGEMENTER

Idéer til, hvad du kan sætte i søen
- Du kan skrive til nabolaget via appen. Det kan for eksempel være sjovt at opstarte udveksling af lokale anekdoter. Eller opfordre til at præsentere sig selv. Tekster til naboskabende beskeder
- Eller starte et kædebrev om yndlingssteder
- Eller et kædebrev med feriehilsner
- Eller du kan koordinere at nabolaget mødes. Få guiden Og Læs om Vores Nabodag
Materialer, når du skal arbejde med naborelationer
Tekster til beskeder om naboskab (pdf) Kædebrev til feriehilsner (pdf) print på begge sider Kædebrev om yndlingssteder (pdf) Guide til nabokaffe (pdf) Invitation til nabokaffe (pdf) Vores Nabodag: Løbeseddel der efterlyser planlæggere (pdf) Vores Nabodag: Tekster til beskeder (pdf)Find masser af inspiration til at gøre noget sammen med naboerne

Ulrik arrangerede postkasse-tur med invitationer til Nabohjælp
Som Naboven for sit nabolag er en af opgaverne at dele invitationer til Nabohjælp ud til dem, som endnu ikke er med. Og hvorfor ikke gøre det til en fælles aktivitet.

Svend Erik inviterer naboer til 'Mandagsklub'
Gennem Nabohjælp har du flere muligheder for at kunne samle dit nabolag. Svend Erik har startet en Mandagsklub, hvor de lokale nabohjælpere mødes til en hyggelig snak, hvor indbrudsforebyggelse blandt andet er på dagsordenen.

Start en hilsekampagne i nabolaget
Hils på alle, du møder i nabolaget, og få naboerne med på idéen.